Der er en lang tradition for at se byernes fremtid i et utopisk eller dystopisk lys, og det er ikke svært at fremmane billeder af byer i begge former om 25 år, skriver Eric Woods.
I en tid, hvor det er svært at forudsige, hvad der vil ske næste måned, er det både skræmmende og befriende at tænke 25 år frem, især når man overvejer byernes fremtid. I mere end et årti har smart city-bevægelsen været drevet af visioner om, hvordan teknologi kan hjælpe med at håndtere nogle af de mest uløselige bymæssige udfordringer. Coronaviruspandemien og den voksende erkendelse af klimaforandringernes indvirkning har tilføjet nye prioriteter til disse spørgsmål. Borgernes sundhed og økonomisk overlevelse er blevet eksistentielle prioriteter for byledere. Accepterede ideer om, hvordan byer organiseres, styres og overvåges, er blevet omstyrtet. Derudover står byerne over for udtømte budgetter og reducerede skattegrundlag. På trods af disse presserende og uforudsigelige udfordringer erkender bylederne behovet for at genopbygge bedre for at sikre modstandsdygtighed over for fremtidige pandemier, fremskynde overgangen til nul-kulstofbyer og håndtere de grove sociale uligheder i mange byer.
Gentænkning af byens prioriteter
Under COVID-19-krisen er nogle smart city-projekter blevet udskudt eller aflyst, og investeringer er blevet omdirigeret til nye prioritetsområder. Trods disse tilbageslag er der fortsat et grundlæggende behov for at investere i modernisering af byinfrastruktur og -tjenester. Guidehouse Insights forventer, at det globale marked for smart city-teknologi vil have en årlig omsætning på 101 milliarder dollars i 2021 og vokse til 240 milliarder dollars i 2030. Denne prognose repræsenterer et samlet forbrug på 1,65 billioner dollars i løbet af årtiet. Disse investeringer vil blive spredt ud over alle elementer af byinfrastrukturen, herunder energi- og vandsystemer, transport, bygningsopgraderinger, Internet of Things-netværk og -applikationer, digitalisering af offentlige tjenester samt nye dataplatforme og analytiske muligheder.
Disse investeringer – og især dem, der foretages i de næste 5 år – vil have en dybtgående indflydelse på vores byers form i løbet af de næste 25 år. Mange byer har allerede planer om at være CO2-neutrale eller nul-CO2-byer inden 2050 eller tidligere. Så imponerende som sådanne forpligtelser end måtte være, kræver det nye tilgange til byinfrastruktur og -tjenester, der muliggøres af nye energisystemer, bygnings- og transportteknologier samt digitale værktøjer, at de bliver til virkelighed. Det kræver også nye platforme, der kan understøtte samarbejde mellem byens afdelinger, virksomheder og borgere i omstillingen til en nul-CO2-økonomi.
Opslagstidspunkt: 25. maj 2021