Ifølge rapporten fra Market Observatory for Energy DG Energy er COVID-19-pandemien og gunstige vejrforhold de to vigtigste drivkræfter for de tendenser, der blev oplevet på det europæiske elmarked i 2020. De to drivkræfter var dog exceptionelle eller sæsonbestemte.
De vigtigste tendenser inden for Europas elmarked omfatter:
Fald i elsektorens CO2-udledning
Som følge af stigningen i produktionen af vedvarende energi og faldet i produktionen af fossilt brændsel i 2020 var elsektoren i stand til at reducere sit CO2-aftryk med 14 % i 2020. Faldet i sektorens CO2-aftryk i 2020 svarer til tendenserne i 2019, hvor brændstofskift var den primære faktor bag dekarboniseringstendensen.
De fleste af drivkræfterne i 2020 var dog exceptionelle eller sæsonbestemte (pandemien, den varme vinter, den høje
vandkraftproduktion). Det modsatte forventes dog i 2021, hvor de første måneder af 2021 byder på relativt koldt vejr, lavere vindhastigheder og højere gaspriser, en udvikling der tyder på, at kulstofemissionerne og intensiteten i elsektoren kan stige.
Den Europæiske Union har som mål at dekarbonisere sin energisektor fuldstændigt inden 2050 gennem indførelse af støttepolitikker såsom EU's emissionshandelssystem, direktivet om vedvarende energi og lovgivning vedrørende luftforurenende emissioner fra industrianlæg.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur halverede Europa sin energisektors CO2-udledning i 2019 i forhold til 1990-niveauet.
Ændringer i energiforbruget
EU's elforbrug faldt med -4 %, da størstedelen af industrierne ikke fungerede på fuldt niveau i første halvdel af 2020. Selvom størstedelen af EU's indbyggere blev hjemme, hvilket betød en stigning i energiforbruget i husholdningerne, kunne den stigende efterspørgsel fra husholdningerne ikke vende faldet i andre sektorer af økonomien.
Men i takt med at landene fornyede COVID-19-restriktionerne, var energiforbruget i 4. kvartal tættere på de "normale niveauer" end i de første tre kvartaler af 2020.
Stigningen i energiforbruget i fjerde kvartal af 2020 skyldtes også delvist koldere temperaturer sammenlignet med 2019.
Stigning i efterspørgslen efter elbiler
I takt med at elektrificeringen af transportsystemet intensiveres, steg efterspørgslen efter elbiler i 2020 med næsten en halv million nye registreringer i fjerde kvartal af 2020. Dette var det højeste tal nogensinde og svarede til en hidtil uset markedsandel på 17 %, mere end dobbelt så høj som i Kina og seks gange højere end i USA.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) hævder dog, at antallet af elbilregistreringer var lavere i 2020 sammenlignet med 2019. EEA oplyser, at antallet af elbilregistreringer i 2019 var tæt på 550.000 enheder, efter at det var nået op på 300.000 enheder i 2018.
Ændringer i regionens energimix og stigning i produktionen af vedvarende energi
Strukturen af regionens energimiks ændrede sig i 2020, ifølge rapporten.
På grund af gunstige vejrforhold var vandkraftproduktionen meget høj, og Europa var i stand til at udvide sin portefølje af vedvarende energiproduktion, således at vedvarende energi (39 %) oversteg andelen af fossile brændstoffer (36 %) for første gang nogensinde i EU's energimix.
Stigende produktion af vedvarende energi blev i høj grad hjulpet af en udvidelse af sol- og vindkapaciteten på 29 GW i 2020, hvilket er sammenligneligt med niveauet i 2019. Trods forstyrrelser i forsyningskæderne for vind og sol, hvilket resulterede i projektforsinkelser, bremsede pandemien ikke ekspansionen af vedvarende energi væsentligt.
Faktisk faldt produktionen af kul og brunkul med 22 % (-87 TWh), og atomkraftproduktionen faldt med 11 % (-79 TWh). På den anden side blev gasproduktionen ikke væsentligt påvirket på grund af gunstige priser, som intensiverede omstillingen fra kul til gas og fra brunkul til gas.
Udfasning af kulenergiproduktion intensiveres
I takt med at udsigterne for emissionsintensive teknologier forværres, og CO2-priserne stiger, er der blevet annonceret flere og flere tidlige kulpensioner. Forsyningsselskaber i Europa forventes at fortsætte med at omstille sig fra kulenergiproduktion som led i bestræbelserne på at opfylde strenge mål for reduktion af CO2-udledning, og i takt med at de forsøger at forberede sig på fremtidige forretningsmodeller, som de forventer vil være fuldstændig afhængige af lavemissioner af CO2.
Stigning i engrospriser på el
I de seneste måneder har dyrere emissionskvoter sammen med stigende gaspriser drevet engrospriserne på el op på mange europæiske markeder til niveauer, der sidst blev set i begyndelsen af 2019. Effekten var mest udtalt i lande, der er afhængige af kul og brunkul. Dynamikken i engrospriserne på el forventes at smitte af på detailpriserne.
Den hurtige salgsvækst i elbilsektoren blev ledsaget af en udvidelse af ladeinfrastrukturen. Antallet af højtydende ladepunkter pr. 100 km motorveje steg fra 12 til 20 i 2020.
Opslagstidspunkt: 1. juni 2021